Tekniske serviceråd til brugere af Nikon D810 DSLR-kamera

Tak, fordi du har valgt Nikon som leverandør af dit fotoudstyr.

Vi har fået et par henvendelser fra nogle brugere af det digitale SLR-kamera Nikon D810 om, at der sommetider kan ses lyse prikker på billeder, der er taget med lange eksponeringstider, og på nogle billeder, der er taget med en billedområdeindstilling på 1,2× (30 × 20).

Efter at have undersøgt sagen nærmere er vi kommet frem til, at der sommetider muligvis kan ses lyse pletter ved optagelse med lange eksponeringstider og på billeder optaget med en indstilling for Billedområde1,2× (30 × 20).

Nikon-servicecentrene vil gratis afhjælpe denne fejl på disse kameraer, som kunderne allerede har købt.

Vi beklager den ulejlighed, dette problem har forårsaget.

Identifikation af produkter med denne fejl
For at se om dit kamera er et af de kameraer, der har denne fejl, skal du klikke på knappen Serienumre for fejlbehæftede produkter og indtaste serienummeret på dit D810 som anvist. Dit kameras serienummer tjekkes i forhold til de fejlbehæftede kameraers serienumre. Hvis dit kamera har denne fejl, får du yderligere anvisninger. Hvis dit kamera ikke har denne fejl, kan du roligt blive ved med at bruge kameraet.

> Serienumre for fejlbehæftede produkter

Bemærk, at kameraer med en sort prik på stativgevindet i bunden af kamerahuset, som den der er vist på billedet nedenfor, allerede er blevet kontrolleret, og at de nødvendige justeringer er blevet foretaget for at forhindre dette problem. Hvis kameraet har en sort prik, kan du derfor roligt fortsætte med at bruge kameraet, selvom det har et serienummer som dem, der er nævnt ovenfor.

Image

Den sorte prik betyder, at der allerede er foretaget den nødvendige kontrol og de nødvendige justeringer.

Udbedring af produkter med denne fejl
Du bedes kontakte dit nærmeste Nikon-servicecenter, hvis du har et D810 med denne fejl. Her vil de beholde kameraet og løse problemet ved at justere nogle af billedsensorens justeringsværdier og opdatere kameraets firmware. Når problemet er blevet løst, reduceres forekomsten af lyse pletter ved lange eksponeringstider og på billeder, der er taget med en indstilling for Billedområde1,2× (30 × 20). Eftersom billedopløsningen og skarpheden er blevet øget med D810, vil der selv efter udbedringen muligvis være en tydeligere forekomst af lyse pletter ved eksponeringstider på over 30 sekunder end på billeder, der tages med tidligere kameramodeller med samme eksponeringstid. Hvis det er tilfældet, er det muligt at reducere forekomsten af lyse pletter yderligere ved at indstille D810-kameraets funktion Støjreduk. ved langtidseksp. til Til. Se side 124/299 i brugervejledningen for at få yderligere oplysninger.

Tak for din forståelse med hensyn til dette problem. Nikon bestræber sig konstant på kun at leveret fotoudstyr af højeste kvalitet, og vi håber, at du fortsat vil vælge Nikon som leverandør.