Tekniske serviceråd til brugere af digitalkameraet COOLPIX L25

Det er for nyligt blevet kendt, at der kan opstå varme inde i kameraet, topdækslet på COOLPIX L25 kan blive deformeret og der kan ses en lille sprække nær udløserknappen, hvis kameraet udsættes for et kraftigt stød ved f.eks. at blive tabt eller få et slag. Dette kan forekomme, uanset om kameraet er tændt eller slukket. Der er ikke brandfare.

Området, hvor kameraet kan blive deformeret og/eller en lille sprække kan ses efter et kraftigt stød, vises nedenfor.

Image

Hvad skal du gøre, hvis kameraet er blevet udsat for et kraftigt stød
Hvis dit kamera har fået et kraftigt stød, skal du straks fjerne batterierne for at forhindre yderligere problemer. Batterierne kan blive varme. Vær derfor forsigtig.

Gratis eftersyn/modificering
For at brugere ikke skal bekymre sig om, hvorvidt dette problem opstår, tilbyder vi gratis eftersyn og modificering. Kontakt Nikon-kundesupport for yderligere oplysninger om at indlevere dit kamera til et Nikon-servicecenter.

Hvordan ved man, om et produkt allerede er blevet efterset/modificeret
Produkter, der allerede er blevet efterset og/eller modificeret er forsynet med et hvidt identifikationsmærke på stativgevindet i bunden af kameraet. Gratis eftersyn/modificering er ikke nødvendigt og tilbydes ikke til produkter med det hvide mærke.

Identifikationsmærket for allerede eftersete/modificerede produkter vises nedenfor.

Image

 

Vi beklager meget fejlen og den ulejlighed, det betyder for vores kunder.